Så er vi på Kreta - i den grad: her er sommervarmt og smukt med krystalklart vand i blå og turkise farver. Vi bor hos Zambia og hendes mand i byen Argyroupolis, som ligger midt oppe i bjergene. Herfra kan vi se til havet og ned over det meste af landsbyen.
Vi gør selvfølgelig vores for at indtage øen, - vi har været ved tre forskellige strande indtil videre. Den bedste ligger selvfølgelig også længst væk, nemlig ved Frankokastello ved sydkysten. Det er en meget charmerende og meget besværlig vej dertil - desværre.
Vi lejede en bil i lufthavnen i Iraklion, og vi fik ved den lejlighed virkelig set Iraklion og omegn i forsøget på at komme vestpå ad hovedvejen. Lige pludselig kørte vi dæl'me forbi Knossos, som ligger et stykke syd for Iraklion. Vi troede ellers, vi var et helt andet sted på kortet ...
Nu går det bedre med at finde ud af grækernes skiltning - eller mangel på samme - og vi kører bjergkørsel ind og ud mellem geder og parkerede biler uden større problemer.
Vi har startet Bjørks skolegang på altanen hver morgen, og børnene har lært Zambias børnebørn at kende. Vi bor tæt på den lokale skole, som vi vil over at besøge.
Ja, det er jo ikke fordi der sker så meget - vi nyder bare livet, prøver at komme op senest halv ni hver morgen (gælder vist mest mig selv - de andre er gudhjælpemig oppe ved 7-tiden ...), spiser græsk mad, nyder solen og badevandet.
|